Forum om Ledninger - offentlige myndigheder og anlægsselskaber #2 2018

Pris:

Beskrivelse:

Den 7. juni 2018 afholder vi et nyt arrangement i Forum om Ledninger – offentlige myndigheder og anlægsselskaber på vores kontor i København. Denne gang sætter vi fokus på LER-lovgivningen og ansvar for graveskader.

Du får viden om
LER-lovgivningen er under revision med det primære formål at minimere antallet af graveskader og øge digitalisering af ledningsoplysningerne som led i regeringens digitaliseringsstrategi om udveksling af data om nedgravet infrastruktur. Ændringsloven blev vedtaget i december 2017 og vil træde i kraft løbende, efterhånden som Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet træffer beslutning herom.

Vi gennemgår de væsentligste ændringer i medfør af lovrevisionen med fokus på kommunerne som både ledningsejer og vejmyndighed. Lovrevisionen indebærer bl.a., at ledninger til vejafvanding omfattes af loven, og kommunerne skal derfor fremover være i stand til at opfylde LER-lovgivningens forpligtelser i forhold til vejafvanding. Vi skal bl.a. drøfte, hvilke udfordringer det giver for kommunerne herunder i forhold til at kunne besvare forespørgsler om vejafvanding i LER. Vi skal også drøfte kommunernes interesse som vejmyndighed i, at graveaktøren koordinerer gravearbejdet, hvilket nu både er reguleret i LER-lovgivningen og i vejloven.

LER-lovgivningen har som overordnet formål at reducere graveskader, men skader på ledninger i forbindelse med gennemførelsen af anlægs- og byggeprojekter er formentlig vanskeligt at undgå helt. Advokat Christian Bo Kolding-Krøger, der er specialist i forsikrings- og erstatningsret, vil redegøre for ansvarsvurderingen med fokus på offentlige anlægsmyndigheder og vil i den forbindelse også gennemgå retspraksis om graveskader.

Der er med andre ord lagt op til endnu et spændende netværksarrangement, hvor vi selvfølgelig også kommer omkring evt. ny praksis på ledningsområdet.

Program
Kl. 14.00-14.15 Velkomst og goddag til netværksledere og deltagere
Kl. 14.15-15.15 LER-lovgivningen og den nye lovrevision
Kl. 15.15-15.30 Pause og netværk
Kl. 15.30-16.30 Ansvar for graveskader
Kl. 16.30-17.30 Let anretning og networking

Målgruppe
Offentlige myndigheder og anlægsselskaber. Arrangementet er forbeholdt medlemmer af Forum om Ledninger.

Vi glæder os til at se jer!

Kontakt:

Spørgsmål vedr. tilmelding:
kontakt@kammeradvokaten.dk

Mere information

 
 HoldnrDatoTidSted
Tilmeldingsfrist
Afmeldingsfrist
Pladser 
07-06-2018
07-06-2018
14:00 til 16:30Kammeradvokaten
05-06-2018 23:59
05-06-2018 23:59
Ledige pladser
agent
Lad Agenten  give dig besked når nye hold er tilgængelige.
Kammeradvokaten | Vester Farimagsgade 23 | 1606 København V
© Plan2learn 3.8.18